Ruben R. Puentedura har udviklet en model til at anskueliggøre,
om vi får nok ud af den teknologi, som vi bruger i undervisningen. han kalder den SAMR-modellen.
Følgende er klippet fra bloggen: "Læringsteknologi.dk", der skrives af Center for Undervisningsmidler (CFU).
Undervisere kan bruge modellen til at:
- reflektere over egen brug af læringsteknologi
- inddrage i planlægningen af egen undervisning
- vurdere digitale læremidler – især programmer, tjenester og apps
Modellen skal - som navnet antyder - læses nedefra. jo højere lag man kan placere sin egen undervisning i, jo større relevans har det at inddrage IT i undervisningen.. Niveau S og A er OK, men når man når M og R bliver det rigtig godt. Sådan tolker jeg ihvertfald det jeg læser. (CB)
 |
| (Kilde:
Læringsteknologi.dk) |
Substitution (Erstatning)
Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer.
Erstatning indebærer at bruge IT til at gøre præcis det samme, som man ville have gjort uden IT. Simpel brug af et tekstbehandlingsprogram, simple digitale plancher, simpel læsning af e-bøger, digitale læringsspil og apps som f.eks. hangman, løse krydsord, spille spil inden for de 4 regningsarter m.m. Disse læringsaktiviteter kunne lige så godt være blevet gjort uden brug af IT, uden at det ville have ændret noget som helst ved den opgave, eleverne var sat til at arbejde med, og den faglige læreproces, de indgår i.
Augmentation (Udvidelse)
Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer.
Anvendes IT som en udvidelse, betyder det, at man anvender nogle af de “smarte” funktioner i værktøjerne. Det kunne f.eks. være f.eks. stave- og grammatikkontrol, zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort, at bruge “copy/paste” i et program m.m. At bruge IT som “en udvidelse” betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Der er stadigvæk tale om en “værktøjserstatning” for, hvad vi kunne gøre uden brug af IT. Opgaven, eleverne arbejder med, er stadig den samme, det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien.
Det to ovennævnte kategorier i modellen klassificeres som “styrkelse af læreprocessen”. De to næste kategorier klassificeres som “transformation af læreprocessen”.
Modification (Ændring)
Teknologi tillader betydeligt re-design af opgaven.
Måden, hvorpå IT anvendes i denne kategori, indebærer, at den læringsaktivitet eller opgave, eleverne arbejder med, ændres i forhold de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. For underviseren betyder det, at selve planlægningen af undervisningen – konstruktionen af det didaktiske design – ændres, når IT anvendes i denne kategori.
E-mail-korrespondance mellem elever og deres partnerskabsklasser erstatter ikke blot det at sende breve med posten, men den umiddelbare respons på e-mails betyder, at denne korrespondance/kommunikation kan indgå i og ændre selve læringsaktiviteten, eleverne arbejder med. Et andet eksempel kunne være den lette adgang til multimedieproduktion, som eleverne har på deres computere eller smartphones. Hvor analog/tidlig digital multimedieproduktion var teknisk krævende og langsommelig, kan læringsaktiviteten nu ikke blot indeholde langt flere men også en bredere vifte af multimedier.
...Ovennævnte eksempler belyser, at selve opgaven, læringsaktiviteten og dermed det didaktiske design ændres, når IT inddrages på dette niveau.
Redefinition (Omskabelse)
Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige.
At anvende IT på denne kategoris præmisser betyder, at eleverne bruger teknologien til læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af IT. Det kunne f.eks. være brugen af kollaborative forfatterværktøjer som Google Docs, hvor eleverne uafhængigt at tid, sted og landegrænser kan samarbejde i realtid om samme produkt. Produktion af wikis med tilhørende diskussions- og refleksionsværktøjer, avancerede muligheder for kategorisering og tagging, mulighed for at oprette “ønskede” artikler og invitation af eksterne forfattere kunne være et andet eksempel. Et tredje eksempel kunne være brugen af blogs og andre sociale tjenester i procesorienterede forløb, hvor eleverne kan udgive og få respons på deres produkter fra hele verden, og hvor deres læringsproces kan dokumenteres med henblik på refleksion over egen læringsproces. Eller eleverne kan producere spørgeskemaundersøgelser og lade deres 800 venner på facebook svare.
Om modellen
Modellens pointe er, at undervisere må stræbe mod, at IT i undervisningen ikke kun begrænses til en “styrkelse af læreprocessen” (erstatning af kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer), men også anvender IT til at “transformere læreprocessen” til nye undervisnings- og læringsformer.
... Modellen pointerer, at hvis vi vil udnytte potentialet i IT i skolen -der hvor IT gør en forskel – så er det ikke nok at se teknologi som en erstatning for noget, vi gør i forvejen.
Modellen rejser også nogle spørgsmål til de enkelte niveauer, som man med god grund kan overveje svaret på.
Ruben R. Puentedura beder undervisere overveje:
Substitution/Erstatning
- Hvad får jeg (eleverne) ud af, at jeg erstatter gammel teknologi med ny teknologi?
Augmentation/Udvidelse
- Har jeg tilføjet en egenskab til læringsaktiviteten/opgaven, som ikke kunne være blevet gjort med den gamle teknologi på et grundlæggende niveau?
- Hvordan bidrager denne egenskab til mit didaktiske design?
Modification/Ændring
- Hvordan er den oprindelige læringsaktivitet/opgave blevet ændret?
- Afhænger denne ændring af den nye teknologi?
- Hvordan bidrager denne ændring til mit didaktiske design?
Redefinition/Omskabelse
- Hvad består den nye læringsaktivitet/opgave af?
- Vil den erstatte eller understøtte tidligere læringsaktiviteter/opgaver?
- Hvordan er denne læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi?
- Hvordan bidrager den nye læringsaktivitet til mit didaktiske design?
