På Pixton.com kan man selv lave tegneserier. Det lyder måske en anelse useriøst, og spild af tid, men det kan faktisk bruges i mange sammenhænge. I undervisning kan det være en god svarmulighed på en opgave, fordi det kan noget andet end et skriftligt svar.
Det at kunne illustrere hvad man mener, og måske vise det på en lidt sjov måde, motiverer mange elever, og kan ofte vise nye sider af eleven.
Læreren kan også bruge det til at vise abstrakte begreber, fænomener og andre ting der er lidt svære at forklare.
Der findes efterhånden en del onlinetjenester, og de har som regel en gratis del, som alle kan bruge.
På Pixton.com er der også en sektion for skoleverdenen. Der kan man nogle andre ting, bla dele sine tegneserier med sin klasse, men det koster penge.
Når man har oprettet en konto på Pixton (kan også være ens Google- eller Facebookkonto), er man klar til at producere.
Først skal man vælge hvilket format ens tegneserie skal være.
Når man har valgt kommer Skabelonen frem, og man kan begynde at fylde ind.
Når man klikker på et billede, kommer der en række knapper frem, som giver en masse valgmuligheder.
Det gælder baggrund, talebobler, figurer osv.
Sådan kan man blive ved med alt hvad man har på hjerte...
Se en hurtig Demo her: