- ”Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Maade, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre Undervisningen interessantere og fatteligere for Børnene og til at vinde Tid for Lærerne”. (G.P. Brammer i “Lærebog i Didactik og Pædagogik”, 1837).

tirsdag den 25. september 2012

RSS - Alt kommer til DIG, og så behøver du kun at kigge ét sted.

RSS-feeds holder øje med hjemmesider for dig. Alt du behøver er en Nyhedslæser (Google har en). Så har pludselig du en "avis" som du selv har lavet, og du er altid up-to-date.
Alle blogsystemer, CMS systemer (ex Joomla, Wordpress) og næsten alt andet giver mulighed for at integrere RSS.

Og hvor er så pointen for eleverne i undervisningen???


- Jo, hvis læreren har aktiveret RSS på sin Faghjemmeside, i SkoleIntra eller på sin side, så vil eleven altid få nyeste opdateringer af siden ind i sin nyhedslæser, og det giver god mening, hvis det handler om en huskeliste, en lektieside eller artikler der skal læses. På den måde behøver eleven ikke skulle tjekke en masse sider dagligt, men blot én side, nemlig nyhedslæseren.

Man kan i sin nyhedslæser følge lige så mange sider man har lyst til. Det kunne være aviser, TV-stationer, div Blogs (ex. www.it-noter.dk).
Nogle gange står det lille RSS-ikon ved en artikel, men oftest oppe i adresselinjen. Klik på det og vælg RSS i den menu der fremkommer.

Så bliver du taget videre til hvilken læser du vil bruge. Jeg kan anbefale Google Læser.

Derfra er det bare at finde sider du vil følge, og så gå ind og læse nyheder når du har tid.

På EMU har de lavet en overskuelig og enkel indføring i hvad man skal gøre. Læs den her:
http://www.emu.dk/tema/web2/rss/index.html

fredag den 21. september 2012

Screenshots

Sidder du også somme tider og vil gerne have et udsnit af en hjemmeside til senere brug?
Eller et print af hele skærmen?

På http://take-a-screenshot.org/ er der beskrevet nøje hvordan man klarer det, både i windows, på MAC, iPad, Linux osv osv.

I Chrome browseren kan man også installere et tillægsprogram, der hedder "screen capture":
Følg dette link https://chrome.google.com/webstore/search/screen%20capture
Så står følgende øverst:

Tryk på installér, så skulle det blive en integreret del af din Chrome browser.

Når du så vil "fotografere" noget fra en hjemmside, trykker du enten på ikonet oppe i højre hjørne ved siden af svensknøglen, eller du trykker Ctrl+Alt+P for at aktivere det direkte.



MEN HUSK!
Hvis du tager en graf eller et udsnit af en hjemmside, skal du huske at nævne hvor du har det fra.
Og husk at skre dig, at billeder, som du låner, er til fri afbenyttelse. Ellers er det tyveri..

Ordmylder

Wordle.net kan man lave et flot "ordmylder".
Man henviser blot til en hjemmeside, som den så scanner for ord og sætter ind, eller man lægger sin egen liste af ord ind. Når mylderet er lavet, kan man slette enkelte ord igen, ændre form, farver og skrifttype.
Slutteligt kan man tage et screenshot af det og gemme som billede, som så kan indsættes i et dokument eller hvad man nu skal bruge det til.


Her har jeg blot ladet den hente ord fra den voldsomt anerkendte side www.lette-opskrifter.dk.



onsdag den 19. september 2012

Arbejd sammen online

Når man sidder og arbejder i et dokument online, ex i Google Docs, kan man nemt arbejde flere samtidig i det samme dokument. Flere har allerede brugt det i undervisningen eller ifm teammøder.

Det at arbejde collaborativt ligger meget i Web 2.0 trenden, og er således meget hot (og anvendeligt).

Her skal vises 2 eksempler på steder det kan anvendes.


Typewith.me

Er et sted, hvor man kan skrive sammen, og dele tanker og skitser. Man kan arbejde op til 16 sammen samtidig. Alle får hver sin skriftfarve, så man kan holde styr på hvem der skriver hvad. Man kan indsætte billeder og tegninger, og man kan gemme det hele i forskellige formater. Godt til noget Brainstorming i et forum, hvor man ikke er fysisk sammen. Se instruktionsvideoen her




Dabbleboard.com

Dabbleboard havde vi egentlig fat i, da vi forsøgte os med interaktive tavler. Det kan bruges til at lave diagrammer, frihåndstegning, tegninger osv osv. Og man kan arbejde i det flere på en gang.
Når du har set videoen, ved du lidt mere om, hvad du måske kan bruge det til.


Todaysmeet.com

En 3. mulighed for at være interaktiv er todaysmeet. Her kan man oprette en BackChannel, hvor deltagere kan stille spørgsmål eller brainstorme eller kommentere på undervisningen.
Læreren har så sat sin computer til projektoren, og kan have en browser åben på lærredet, hvor alle kan kan se hvad der bliver skrevet.
Se tutorial video her:




tirsdag den 18. september 2012

Billedredigering Online

Jeg vil gerne på denne blog slå et slag for, at alle de steder hvor man lige så godt kan arbejde online, der skal man gøre det. På den måde sikrer man sine dokumenter, billeder, musik osv.

Eksempler:
1. I stedet for at have dokumenter liggende på computeren,
- kan man bruge sit Google drev, sin Dropbox, SkyDrive osv. (Hvis man har brug for mere plads end det man får gratis, er det billigst at opgradere sit Google Drev. Mere herom en anden dag).

2. I stedet for at have billeder liggende på computeren
- kan man bruge sit Google drev, Dropbox osv. Hvis man har rigtig mange billeder, kan man som nævnt købe sig til mere plads, eller man kan finde et decideret backupsted og placere dem. Jeg bruger selv BackupBob. Det er ikke særlig dyt og der er ubegrænset plads... Der findes et hav af backuptjenester derude. Spørg hvis du er interesseret.

3. Når du skal lave - eller arbejde i - et dokument,
- kan du i 90 % af tilfældene bruge Google Docs. eller en anden online office suite (ex Microsoft office 365). Det gør tingene mere smidige, at du kun har tingene i én version og kan arbejde i dem hvor som helst. Google Docs kan ikke alt det, som Microsoft office eller Open Office kan, men mange af de dagligdags mest gængse ting klarer den fint.

4. Sådan findes der tjenester og steder derude til alle formål. Det er bare at finde de bedst egnede.
LÆR IT's Skoletube er én af de steder, der samler nogle tjenester, som de mener er egnede i skolesammenhæng, og som de har fået overtalt til at integrere UNI-LOGIN i.


Jeg har fundet 2 eksempler på online Billedbehandling:

ipiccy.com


iPiccy er på engelsk, og man åbner billeder direkte fra harddisken, eller hvor de nu ligger. Der er et hav af værktøjer i venstre side af skærmen, og alt kan fortrydes bagefter. Når man har behandlet et billede færdigt, kan det puttes direkte på Facebook, Twitter osv.
Tjenesten er nem at benytte og kræver ikke login for at virke.


Fotoflexer.com


Fotoflexer er på dansk, og igen kan man åbne billeder direkte fra ens lagerenhed. Man kan også tage et billede direkte med ens Webcam og redigere i. Menuerne sidder i toppen, og er supernemme at gå til. Og der er alt det man skal bruge. Der er ikke de samme muligheder som i iPiccy for at smide billedet direkte på de sociale medier, men det må man så gøre efter man har gemt det på computeren.

Jeg vil ikke anbefale den ene frem for den anden.  Der er fordele og ulemper ved begge to. Så dete r bare om at prøve dem, hvis du vil bearbejde dine pletskud lidt.
God fornøjelse.

fredag den 14. september 2012

SAMR-modellen (Kilde: Læringsteknologi.dk)

Ruben R. Puentedura har udviklet en model til at anskueliggøre, om vi får nok ud af den teknologi, som vi bruger i undervisningen. han kalder den SAMR-modellen.

Følgende er klippet fra bloggen: "Læringsteknologi.dk", der skrives af Center for Undervisningsmidler (CFU).


Undervisere kan bruge modellen til at:
  • reflektere over egen brug af læringsteknologi
  • inddrage  i planlægningen af egen undervisning
  • vurdere digitale læremidler – især programmer, tjenester og apps
Modellen skal - som navnet antyder - læses nedefra. jo højere lag man kan placere sin egen undervisning i, jo større relevans har det at inddrage IT i undervisningen..  Niveau S og A er OK, men når man når M og R bliver det rigtig godt. Sådan tolker jeg ihvertfald det jeg læser. (CB)
(Kilde:  Læringsteknologi.dk)

Substitution (Erstatning)
Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer.
Erstatning indebærer at bruge IT til at gøre præcis det samme, som man ville have gjort uden IT. Simpel brug af et tekstbehandlingsprogram, simple digitale plancher, simpel læsning af e-bøger, digitale læringsspil og apps som f.eks. hangman, løse krydsord, spille spil inden for de 4 regningsarter m.m. Disse læringsaktiviteter kunne lige så godt være blevet gjort uden brug af IT, uden at det ville have ændret noget som helst ved den opgave, eleverne var sat til at arbejde med, og den faglige læreproces, de indgår i.

Augmentation (Udvidelse)
Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer.
Anvendes IT som en udvidelse, betyder det, at man anvender nogle af de “smarte” funktioner i værktøjerne. Det kunne f.eks. være f.eks. stave- og grammatikkontrol, zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort, at bruge “copy/paste” i et program m.m. At bruge IT som “en udvidelse” betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Der er stadigvæk tale om en “værktøjserstatning” for, hvad vi kunne gøre uden brug af IT. Opgaven, eleverne arbejder med, er stadig den samme, det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien.
Det to ovennævnte kategorier i modellen klassificeres som “styrkelse af læreprocessen”. De to næste kategorier klassificeres som “transformation af læreprocessen”.
Modification (Ændring)
Teknologi tillader betydeligt re-design af opgaven.
Måden, hvorpå IT anvendes i denne kategori, indebærer, at den læringsaktivitet eller opgave, eleverne arbejder med, ændres i forhold de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT. For underviseren betyder det, at selve planlægningen af undervisningen – konstruktionen af det didaktiske design – ændres, når IT anvendes i denne kategori.
E-mail-korrespondance mellem elever og deres partnerskabsklasser erstatter ikke blot det at sende breve med posten, men den umiddelbare respons på e-mails betyder, at denne korrespondance/kommunikation kan indgå i og ændre selve læringsaktiviteten, eleverne arbejder med. Et andet eksempel kunne være den lette adgang til multimedieproduktion, som eleverne har på deres computere eller smartphones. Hvor analog/tidlig digital multimedieproduktion var teknisk krævende og langsommelig, kan læringsaktiviteten nu ikke blot indeholde langt flere men også en bredere vifte af multimedier.
...Ovennævnte eksempler belyser, at selve opgaven, læringsaktiviteten og dermed det didaktiske design ændres, når IT inddrages på dette niveau.
Redefinition (Omskabelse)
Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige.
At anvende IT på denne kategoris præmisser betyder, at eleverne bruger teknologien til læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af IT. Det kunne f.eks. være brugen af kollaborative forfatterværktøjer som Google Docs, hvor eleverne uafhængigt at tid, sted og landegrænser kan samarbejde i realtid om samme produkt. Produktion af wikis med tilhørende diskussions- og refleksionsværktøjer, avancerede muligheder for kategorisering og tagging, mulighed for at oprette “ønskede” artikler og invitation af eksterne forfattere kunne være et andet eksempel. Et tredje eksempel kunne være brugen af blogs og andre sociale tjenester i procesorienterede forløb, hvor eleverne kan udgive og få respons på deres produkter fra hele verden, og hvor deres læringsproces kan dokumenteres med henblik på refleksion over egen læringsproces. Eller eleverne kan producere spørgeskemaundersøgelser og lade deres 800 venner på facebook svare.

Om modellen

Modellens pointe er, at undervisere må stræbe mod, at IT i undervisningen ikke kun begrænses til en “styrkelse af læreprocessen” (erstatning af kendte værktøjer med eller uden funktionelle forbedringer), men også anvender IT til at “transformere læreprocessen” til nye undervisnings- og læringsformer.
... Modellen pointerer, at hvis vi vil udnytte potentialet i IT i skolen -der hvor IT gør en forskel – så er det ikke nok at se teknologi som en erstatning for noget, vi gør i forvejen.
Modellen rejser også nogle spørgsmål til de enkelte niveauer, som man med god grund kan overveje svaret på. Ruben R. Puentedura beder undervisere overveje:
Substitution/Erstatning
  • Hvad får jeg (eleverne) ud af, at jeg erstatter gammel teknologi med ny teknologi?
Augmentation/Udvidelse
  • Har jeg tilføjet en egenskab til læringsaktiviteten/opgaven, som ikke kunne være blevet gjort med den gamle teknologi på et grundlæggende niveau?
  • Hvordan bidrager denne egenskab til mit didaktiske design?
Modification/Ændring
  • Hvordan er den oprindelige læringsaktivitet/opgave blevet ændret?
  • Afhænger denne ændring af den nye teknologi?
  • Hvordan bidrager denne ændring til mit didaktiske design?
Redefinition/Omskabelse
  • Hvad består den nye læringsaktivitet/opgave af?
  • Vil den erstatte eller understøtte tidligere læringsaktiviteter/opgaver?
  • Hvordan er denne læringsaktivitet kun mulig ved brug af ny teknologi?
  • Hvordan bidrager den nye læringsaktivitet til mit didaktiske design?
Hele teksten kan læses på http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415



tirsdag den 11. september 2012

LÆR IT (som vi abonnerer på)

Jeg har været på Seminar hos firmaet LÆR-IT  (www.laerit.dk), som koncentrerer sig om online software og -tjenester der er specielt egnede for folkeskolen (WEB 2.0).
For et par år siden havde vi et par temadage i efterskolen, hvor LÆR-IT var på besøg og vise nogle af de tjenester, de har i deres fold.
Nu er samlingen blevet større og bedre. Deres websteder er blevet moderniseret, og jeg vil i det følgende forsøge at vise hvor de findes, og hvad de består af:

www.Laerit.dk
Hvis man går ind på www.laerit.dk kommer man til en oversigt over videotitler. Deres speciale fra starten var små videokurser og -instruktioner  om digitale tjenester og programmer.


Lær It komplekset består af 3 ben:
1. Videoarkivet, hvor alle uploadede videoer fra alle brugere ligger. De kan gøres private eller offentligt tilgængelige
2. SkoleTube, som er en samling af “Apps”, som Lært IT har indgået samarbejde med, og hvor man kan logge ind med UNI-LOGIN (mere senere)
3. SkoleBlogs, et Blogsystem, hvor der ligger en række skabeloner (PLC, Avis, Bogblog osv), eller man kan bygge sin egen klasseblog, elevblog, skoleblog osv osv. Her kan også findes PortLog: En sammentrækning af Portfolio og Logbog.
Lærervejledning findes her: http://www.laerit.dk/laerervejledning.pdf
www.Skoletube.dk
Når man er logget ind på Skoletube med sit UNILOGIN kan man bruge de tilknyttede apps, som vises på siden. Det vil føre for vidt at gennemgå dem her. Der er nogle korte og præcise videoer ved hvert ikon. Gå ind på siden, hold musen over de enkelte ikoner, og se hvad de kan.
Hvis I synes at vores elever er for gamle til nogle af disse apps, kunne de måske bruges til dem der har svært ved læsning og skrivning.
Apps’ne er meget anvendelige, og nemme at bruge. De har den fordel, at de ligger online, og der skal derfor ikke installeres noget. Jeg skal afholde mig fra at foreslå hvilke fag, de er anvendelige i. Kun fantasien sætter grænsen. Og Skoletube og lærIT kører også på iPad…
Læs og se mere om Skoletube her: http://www.it-didaktisk.dk/?p=674








www.skoleblogs.dk
Skoleblogs er ikke så langt væk fra det blogsystem vi kender i Googleverdenen. Det bygger på WordPress-systemet. Det er nemt at finde ud af.
Man kan tilknytte personer, klasser, grupper osv vha UNI-LOGINS.
Videoer om Skoleblogs: http://www.laerit.dk/category/videotitler/skoleblogs-software/ logget ind på Skoletube med sit UNILOGIN kan man bruge de tilknyttede apps, som vises på siden. Det vil føre for vidt at gennemgå dem her. Der er nogle korte og præcise videoer ved hvert ikon. Gå ind på siden, hold musen over de enkelte ikoner, og se hvad de kan.
Hvis I synes at vores elever er for gamle til nogle af disse apps, kunne de måske bruges til dem der har svært ved læsning og skrivning.
Apps’ne er meget anvendelige, og nemme at bruge. De har den fordel, at de ligger online, og der skal derfor ikke installeres noget. Jeg skal afholde mig fra at foreslå hvilke fag, de er anvendelige i. Kun fantasien sætter grænsen. Og Skoletube og lærIT kører også på iPad…
Læs og se mere om Skoletube her: http://www.it-didaktisk.dk/?p=674

Gratis billeder og film.

Når man skal lave en opgave, er det nemt at gå ud på nettet og finde billeder og film, og benytte i sin opgave. Det er bare ikke altid lovligt.
Hvis man vil være sikker på at benytte frit tilgængeligt og gratis materiale, skal man sikre sig, at materialet er under CC licens (Creative Commons). (www.creativecommons.dk)
forlaget LÆR IT har lavet en bog med masser af henvisninger til gratis materiale.
Bogen kan læses her http://www.laerit.dk/cc/  eller lånes af mig.
 Flickr.com (billedtjeneste) er der ca 6 mia. billeder, og de 200 mill. er på CC licens, og må gerne benyttes. Har du iPad, kan du gennem App’en FlickrStackr søge på gratis billeder.
 Vimeo.com (videotejeneste a la Youtube) er der ca 1 mill videoer til fri 
afbenyttelse.
Alt i alt giver det immervæk nogle muligheder….
Sokrates' død, 1787, (Kilde: Statens Museum for Kunst) 






Statens Museum For Kunst  (SMK.dk)
På SMK har man besluttet at lægge alle sine billeder ud på nettet i høj opløsning under CC by licens.  Dvs at man må redigere i dem og bruge dem til hvad man vil, dog skal man huske at nævne hvor man har materialet fra. Indtil nu ligger der knap 160 billeder.
Fx kunne man få printet et eller flere ud i stor (original) størrelse til en billig penge, sætte det i en gammel guldramme, og hænge op. Så har man en billig udstilling, der nemt kan udskiftes.
Peter Leth fra LÆR IT har oprettet en videokanal på Skoletube http://www.skoletube.dk/group/SMK , hvor der er forskellige videoer, der knytter sig til SMK-projektet.