- ”Til at inddele Lærestoffet, give Eleverne det paa en synlig Maade, og gjøre Læregangen anskuelig, bruger man Læremidler. De bidrage saaledes baade til at gjøre Undervisningen interessantere og fatteligere for Børnene og til at vinde Tid for Lærerne”. (G.P. Brammer i “Lærebog i Didactik og Pædagogik”, 1837).

fredag den 30. november 2012

Konvertér til den store guldmedalje

Somme tider sidder man med en fil i ét format og vil gerne åbne det med et andet program. Ex én type tekst i en anden type tekstbehandler.

Her kan nettet træde til med en hjælpende hånd. Der findes en hel del sider, som tilbyder hjælp. Det foregår typisk ved at man fortæller hvilken type fil man har, og hvad den skal konverteres til. Det er klart, at man skal konvertere til samme type. Ex. kan video ikke gemmes i docx og tekst ikke gemmes som lyd....;-)

Her er nogle eksempler på steder.









Siderne er mere eller mindre intuitive, men virker i det store hele ret godt. Som regel er det gratis at benytte tjenesterne, men ophavsmændene vil som regel gerne have en skærv for arbejdet. Det kan gives nemt og sikkert via

fredag den 23. november 2012

Socrative - en digital håndsoprækning

Socrative er et smart værktøj, hvor læreren kan engagere sine elever meget nemt.
Det er en slags digital håndsoprækning, hvor læreren spørger om et eller andet ud i klassen, og beder eleverne om at svare på deres computer, tablet (ex iPad) eller mobiltelefon.
Man kan også have forberedt en test el. lign hjemmefra, som eleverne så skal lave på klassen.

Mulighederne for typer af svar er mange:
- Multiple choice
- Sandt/falsk
- Kort svar
- Quick quiz (med og uden tid på)
- osv

 Efterfølgende kan man få en "Exit Ticket", hvor man får at vide, hvad man har lært idag og hvad man mangler at lære. Og læreren kan trække statistik ud over besvarelserne.

Læreren opretter en konto, åbner et rum, og forbereder nogle spørgsmål, en test osv.
Eleverne behøver ikke at logge ind. De skal bare taste nummeret på rummet ind, så er de med.
Når læreren lukker rummet, kan man ikke gå ind og svare mere. Dvs eleverne kan ikke gå ind hjemmefra og  indtaste flere besvarelser.

Det hele kan styres fra lærerens telefon, tablet eller computer.

Se en intro-video her:


Socrative er gratis, og fungerer fra alle enheder med internetadgang.

mandag den 12. november 2012

Google Nyt

Google har altid gang i mange spændende projekter. Nogle lever kun kort tid, og lukkes så ned i al ubemærkethed. Andre får succes og lever videre.
Kendetegnende for Google er, at de prøver sig frem - sender prøveballoner op, og ser så om det er noget folk gider bruge.

Jeg er lige blevet opmærksom på 3 projekter, som jeg ikke anede eksisterede:


Google Art project.

Jeg har tidligere skrevet om, at Statens museum for kunst er i gang med at lægge hele deres samling op digitalt til fri afbenyttelse under CC licensen.
Google har samlet ca 30.000 kunstværker fra 150 samlinger i 40 lande, Heriblandt Statens museum for kunst. Alle værker er i høj kvalitet og der kan zoomes ind på detaljer. Se video om, hvad det er, og hvordan det kan bruges:

Google Art's egen Youtube-kanal: http://www.youtube.com/googleartproject

Designet er meget lækkert, og det er nemt at navigere rundt. bemærk opløsningen på fx dette billede ved at zoome (klikke) ind.



Google Cultural Institute

Er en samling af historiske ressourcer, fra 1905 til 2008 (indtil videre). Det samler begivenheder, personer og samler historien og samtiden.


Sitet er på engelsk, men har en stor rigdom af billed- og filmmateriale, som sagtens kan bruges i historie, samfundsfag eller bare for sin egen interesses skyld.
Designet er, ligesom i Art projektet, meget lækkert og intuitivt. Bemærk fx materialet om og videoen med Anne Frank.


World Wonders
Google Cultural Institute har også et projekt, de kalder World Wonders. De har benyttet sig Google StreetView, hvor man kan se mange seværdigheder helt tæt på og inden i. Steder som fx Versailles i Paris, Fort Apache i USA eller sågar Scotts Hytte på Antarktis(!) Layoutet er igen meget lækkert, og søgekriterierne er mange.